Serie A

Medie: Roma løser Angeliños transferproblem

Angeliño er kommet i problemer i tyrkiske Galatasaray, men det lader italienske AS Roma nu til at løse for spanieren.

AS Roma kan løse problemet for Angelino i Galatasaray.
Foto: Galatasaray
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

27-årige Angeliño er stort blevet persona non grata.

Det gælder angiveligt i både Galatasaray, hvor han er på lån lige nu, og i RB Leipzig, som ejer den spanske venstreback i yderligere halvandet år.

I Galatasarays lejeaftale er der blevet inkluderet en købsklausul, og den bliver udløst så snart, Angeliño spiller sin 20. kamp for Istanbul-klubben – lige nu står han noteret for 19 kampe.

Derfor har de tyrkiske mestre ikke brugt backen siden Champions League-nederlaget til F.C. København den 12. december, og efterfølgende har han end ikke været en del af truppen til klubbens seneste seks kampe.

Lejeaftalen løber indtil sommer, og RB Leipzig har angiveligt ingen interesse i at tage venstrebacken tilbage, og dermed er Angeliño havnet i lidt af et limbo.

Det ser Serie A-klubben AS Roma nu ud til at kunne løse.

Officielt: De Rossi overtager roret i Roma

Den italienske hovedstadsklub er ifølge Gianluca Di Marzio klar til at overtage spanieren fra Galatasaray, og en aftale med Angeliño selv skulle allerede være på plads.

Nu mangler de tre klubber så at blive enige, men den sten skulle være til at fjerne fra fodboldstøvlen for den italienske klub.

AS Roma er angiveligt også klar til at inkludere en købsklausul i lejeaftalen med RB Leipzig.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P