Medie: Gerningsmænd i Maignan-sag får fem års karantæne
Fire Udinese-tilhængere får den maksimale straf for førstegangsforbrydere i racisme-sager.
Abelyde i Serie A.
Desværre en alt for ofte set hændelse, som en lang række Serie A-spillere har erfaret.
Nu er der nyt i sagen om Mike Maignan, som i kampen mod Udinese måtte gøre dommeren opmærksom på hændelsen i første halvleg, hvilket førte til, at kampen måtte afbrydes for en kort stund.
Mandag kom det frem, at Udinese selv havde udstødt en livstidskarantæne til en tilskuer, som har chikaneret AC Milan-keeperen.
Det italienske politi oplyser onsdag, at der i sagen om Maignan er fundet fire yderligere forbrydere, ifølge det amerikanske medie ESPN.
Angiveligt er tre mænd og en kvinde blevet identificeret ved hjælp af overvågningskameraer.
Disse vil få maksimumstraffen for personer, som for første gang forbryder sig imod reglerne om racistiske tilråb i italiensk fodbold.
Derudover er Udinese blevet straffet af det italienske fodboldforbund med den konsekvens, at klubbens næste hjemmekamp, som er den 3. februar mod Monza, spilles uden tilskuere.
Vinicius Jr sender støtte til Milano: Tid til at fængsle racister Udinese straffer tilskuer med livstidskarantæne efter racistiske tilråb Bekræftet: AC Milan udlejer argentinsk wing til spansk bundprop