Carabao Cup

Chelsea slog rekord i semifinale-slagtning

Tirsdag aften slog et storspillende Chelsea-mandskab gæsterne fra Middlesbrough med med tenniscifrene 6-1 i Carabao Cuppen. Faktisk var hjemmeholdets sejr så stor, at den indskriver sig i turneringens historie.

Chelsea fejrer storsejren over Middlesbrough
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften blev en af dem, som Middlesbrough nok gerne glemmer hurtigt.

Men så skal de ikke kigge i Carabao Cuppens historiebog. Chelseas overbevisende sejr på 6-1 indskriver sig nemlig i turneringens historie.

Mål og Highlights: AV! Chelsea nedsablede Engel og ‘Boro’ på Stamford Bridge

Efter det første opgør, hvor Middlesbrough nærmest sensationelt sejrede med 1-0, var det tydeligt, at Chelsea lugtede blod i returkampen. Londonklubben formåede at tangere den største semifinale returkampssejr i turneringens historie.

Kun en enkelt gang før har et hold vundet med fem mål i en returkamp af semifinalerne i Carabao Cuppen.

Det skete helt tilbage i 2001, da Liverpool sørgede for, at Crystal Palace fik en ordentlig snitter på 5-o.

Med sejren vinder Chelsea samlet 6-2 over Middlesbrough, og de har dermed booket sig en finaleplads på Wembley.

I finalen kan Pochettinos hold se frem til at møde enten Liverpool eller Fulham, der spiller deres anden semifinale onsdag den 24. januar.

I det første opgør vandt Liverpool 2-1 på Anfield, så det er en åben affære, når de to mandskaber onsdag tørner sammen på Craven Cottage.

Finalen af Carabao Cuppen spilles søndag den 25. februar på Wembley.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P