
Atletico sender ny venstreback til Real Sociedad
Efter bare et halvt år i Atletico Madrid skifter Javi Galán til Real Sociedad.

Foto: Atletico Madrid
I sommer betalte Atletico Madrid fem millioner euro for ham i Celta Vigo.
Nu lejer den spanske hovedstadsklub Javi Galán ud til baskiske Real Sociedad.
Den 29-årige venstreback har hos Diego Simeone stået bag både Rodrigo Riquelme og Samuel Lino i kampen om spilletid på venstrekanten.
Det er således kun blevet til samlet set ni kampe og sølle 263 minutter for Atletico siden skiftet i sommer, mens Galán i hele 20 kampe har måttet se til fra bænken.