Serie A

Medie: Napoli lejer belgisk landsholdsspiller i Aston Villa

Italienske Napoli er tæt på at præsentere ny defensiv forstærkning hentet i denne sæsons Premier League-overraskelse fra Aston Villa.

Fire Aston Villa spillere står i en klynge, blandt andet Leander Dendoncker.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Leander Dendoncker skifter snart Premier League ud med Serie A.

Det erfarer engelske The Athletic tirsdag, som skriver, at Napoli lejer den 28-årige belgier hos engelske Aston Villa.

Dendoncker har været ind og ud af startopstillingen hos Unai Emery i denne sæson, hvor det foreløbigt er blevet til otte optrædener i Premier League. Og nu kan belgieren være tabt for den spanske manager.

The Athletic skriver nemlig, at der er enighed mellem Napoli og Aston Villa om den belgiske midtbanespiller, der skifter til Italien på et lejemål, som strækker sig indtil slutningen af denne sæson.

Derudover skriver transferjournalisten Fabrizio Romano på det sociale medie X, at Dendoncker også har sagt ja til Napoli, og han derfor venter på at rejse til Støvlelandet.

Journalisten erfarer desuden, at at lejeaftalen indeholder en frikøbsklausul.

Dendoncker kom til Aston Villa i sommeren 2022 fra Wolverhampton, og han har stadig halvandet år tilbage af sin kontrakt.

Midtbanemanden har repræsenteret det belgiske landshold 32 gange.

Officielt: Aston Villa henter ung back i Serbien

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P