3F Superligaen

Medie: FCN tjener kassen på Diomande-salg

Mohamed Diomande skifter efter alt at dømme til skotske Rangers, og FC Nordsjælland står til at tjene ganske pænt på den unge midtbanespiller.

FC Nordsjælland er ved at sælge Mohamed Diomande til skotske Rangers.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er ikke i hverken Nuamah eller Sulemana-klassen, men det er bestemt en pæn transfer.

Ifølge B.T. kan FC Nordsjælland se frem til at modtage 40 millioner kroner, hvis de som ventet sælger Mohamed Diomande til skotske Rangers.

Særligt set i perspektivet af, at Diomande blot har et år tilbage af sin kontrakt i Farum, er et salg fra Superligaen til 40 millioner kroner eller lige godt fem millioner euro i dén grad et flot salg.

Den 22-årige midtbanespiller fra Elfenbenskysten rejste angiveligt hjem fra FC Nordsjællands træningslejr i Californien i sidste uge for at gennemgå sit lægetjek i Glasgow-klubben.

Medie: Stor overraskelse – FCN sælger profil til Rangers

Mohamed Diomande kom til FC Nordsjælland fra Right to Dream-akademiet i Ghana for tre år siden, og indtil videre er det blevet til i alt 111 officielle kampe i den rød-gule FCN-trikot.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P