LaLiga

Kriminelt VAR-læk i Spanien – forbund er gået til politiet

Almeria følte sig berøvet af VAR, da Real Madrid vendte stillingen fra 0-2 til 3-2 i søndagens La Liga-kamp. Efter kampen er fortrolige VAR-lydbidder blevet lækket, og dermed er en kriminel VAR-sag opstået.

Der var massevis af VAR-drama, da Real Madrid lavede et vildt comeback mod Almeria.
Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix

Almeria følte sig som ofrene i et VAR-røveri, da Real Madrid kom tilbage.

Nu har Det Spanske Fodboldforbund kontaktet politiet i forbindelse med lækkede lydbidder fra VAR-vognen, der var medvirkende i Reals vilde comeback i søndagens kamp mod Almeria.

Men det var ikke kendelserne i forbindelse med Reals scoringer, der var af kriminel karakter.

Efter kampen udgav Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) lydbidderne fra de kontroversielle kendelser, der var med til at sikre hovedstadsklubben sejren.

Det skete som et led i et nyt initiativ, der er blevet igangsat af La Liga og Det Spanske Fodboldforbund denne januar, hvor man ønsker mere gennemsigtighed i dommernes kendelser. Initiativet omfatter kun kampafgørende hændelser.

Det er faktisk lige efter bogen. Men så begyndte et lydklip fra VAR-vognen, der ikke var blevet offentliggjort af forbundet selv, at florere.

Ifølge The Athletic er det et klip, hvor kampens VAR-dommer ignorerer sin egen konklusion om at give Vinicius Jr. en advarsel, da han ikke siger dette videre til kampens dommer. Lydklippet blev delt på onlinemediet Jijantes FC.

Det har fået Det Spanske Fodboldforbund op i det røde felt. Forbundet udgav tirsdag en pressemeddelelse vedrørende lækket.

– Det er ekstremt alvorligt, at dette lydklip er blevet hentet og lækket. Vi arbejder på at finde de ansvarlige hurtigst muligt, skriver Det Spanske Fodboldforbund.

Derudover bekræfter forbundet, at det er gået til det spanske politi i håbet om, at politiet kan hjælpe med at finde dem, der har hentet og lækket lyden fra VAR-vognen.

Vanvittigt VAR-show – Real Madrid reddet fra ydmygelse af skærmen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P