Medie: Total tavshed mellem Sané og Bayern München
Leroy Sanés kontrakt med Bayern München udløber i sommeren 2025. Bayerns sportsdirektør har meldt om kontraktsnak mellem parterne, men Sky Sports i Tyskland kan nu berette om total tavshed mellem parterne.
Om 18 måneder udløber Leroy Sanés kontrakt med Bayern München.
Den tyske storklub ønsker angiveligt at forlænge med den tyske offensivstjerne, for tyske Sky Sports beretter, at sportsdirektør Christoph Freund har udtalt, at der er snak mellem parterne.
Men nu melder mediet, om decideret radiotavshed mellem parterne.
Mandag aften erfarer mediet gennem sine kilder, at der ingen samtaler er trods Freunds udmeldinger tidligere på året.
– Landsholdsspilleren har endnu ikke modtaget et skriftligt kontrakttilbud fra rekordmestrene, og der er ikke engang dialog mellem klubben og spilleren, skriver Sky Sport.
Mediet skriver, at det passer Sané fint, at Bayern ikke har påbegyndt dialogen. Den 28-årige tysker fokuserer angiveligt udelukkende på anden halvdel af sæsonen, og først til sommer ønsker stjernen at træffe en beslutning omkring sin fremtid.
Leroy Sané kom til Bayern München fra engelske Manchester City i 2020, og ifølge mediet, så ønsker Sané angiveligt at vende tilbage til Premier League.
Sané er noteret for otte mål og ti oplæg i 17 Bundesligakampe i denne sæson.
Mål og Highlights: Bayern smider vigtige point