Fuldt hus i Manchester: Citys målmaskine er tilbage
Manchester City har været uden deres norske målmager, Erling Haaland, det seneste stykke tid, men mandag har klubben bekræftet, at angriberen er tilbage i træning.
Mon ikke det lige nu løber koldt ned ad ryggen på Premier League-forsvarsspillerne.
Manchester City har nemlig mandag bekræftet, at Erling Haaland er tilbage i træning med resten af holdet.
Haaland har siddet ude med en skade, siden han i kølvandet på Manchesterklubbens nederlag til Aston Villa den 6. december 2023 blev meldt ude med en fodskade i forbindelse med træning.
Guardiola bekræfter: Skadet Haaland ramt af tilbagefaldHaaland har i indeværende Premier League-sæson fundet netmaskerne 14 gange i 15 optrædener, hvor nordmanden også har assisteret fire gange.
Og de gode nyheder for City stopper ikke ved nordmanden.
På klubbens hjemmeside melder de nemlig også John Stones tilbage i fuld træning, og der er dermed snart fuldt hus i den blå del af Manchester, hvor skader hidtil har præget sæsonen.
Næste gang City skal i aktion er den 26. januar, når de slår en tur forbi Tottenham Hotspur Stadium i FA Cuppen.
City ligger på nuværende tidspunkt nummer to i Premier League, hvor de har fem point op til førerholdet Liverpool, der har spillet en enkelt kamp mere.
Mål og Highlights: De Bruyne sørger for City-sejr i sit Premier League-comeback