Premier League

Ahmedhodzic med vild beskyldning: Video er tydeligvis redigeret

Den tidligere Hobro-spiller var bestemt ikke enig med de to tidligere Premier League-profiler Rio Ferdinand og Joe Cole efter Sheffield Uniteds opgør mod West Ham søndag.

Anel Ahmedhodzic skoser Rio Ferdinand og Joe COle for at være farvede i deres vurdering af straffespark.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Sheffield United og West Ham spillede søndag 2-2 i et særdeles dramatisk og underholdende opgør.

Som om to straffespark og to røde kort i kampens afslutning ikke var nok, så blev West Ham også snydt for et straffespark.

I hvert fald hvis man spørger de to eksperter Rio Ferdinand og Joe Cole, der begge så svensk-bosniske Anel Ahmedhozic begå straffespark på Jarrod Bowen i kampens overtid.

Helt sådan ser den tidligere Hobro- og Malmö-forsvarsspiller dog langt fra på situationen, som han mener er blevet redigeret.

– Tydeligt farvet. Man kan se på den uredigerede video, at han trækker mig ned med sig, hvilket får mig til at miste blikket på bolden. Det er tydeligvis blevet redigeret for at få det til at ligne et straffespark til West Ham, lyder det fra Ahmedhodzic i et repost af situationen på X.

Mål og Highlights: Sene røde kort i dramatisk deler mellem Sheffield United og West Ham

Situationen kom bare få minutter efter, at Sheffield United havde fået et tvivlsomt straffespark i den anden ende, hvor Ollie McBurnie fik straffespark efter et sammenstød med West Ham-målmand Alphonse Areola.

Selvom billederne herover viser, at Ahmedhodzic muligvis har en sag, så er den tidligere Premier League-dommer, Mark Clattenburg, bestemt ikke overbevist.

– Vent lige lidt. Der var en forseelse på McBurnie med ikke på Bowen? Manglen på ensretning er forbløffende. Bowen forsøger at komme på indlægget fra Ben Johnson, men bliver wrestlet i jorden af Anel Ahmedhodzic, som overhovedet ikke ser efter bolden. Alligevel bliver der givet frispark til Sheffield United, lyder det fra Clattenburg hos Daily Mail.

Anel Ahmedhodzic er trods Sheffield Uniteds placering sidst i Premier League-tabellen blevet rygtet til blandt andet italienske Napoli denne vinter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P