LaLiga

Tidligere Real Madrid-stjerne storspillede i Ferran Torres-show

FC Barcelona vandt kun med nød og næppe ude mod Real Betis søndag aften, hvor Isco ellers forsøgte at forpurre cataloniernes pointjagt. Ferran Torres noterede sig for et hattrick.

Real Betis var tæt på at stjæle point fra Barcelona.
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

Isco nåede at tage del i et hav af El Clásicos i løbet af sine ni år i Real Madrid.

Nu befinder den 31-årige spanier sig så i Real Betis, hvor han søndag aften diskede op med en vaskeægte pragtpræstation.

Her scorede han således intet mindre end to gange, da FC Barcelona var på besøg. Det var dog ikke nok, da den catalanske storklub endte med at vinde 2-4 efter to sene scoringer og et hattrick af Ferran Torres.

FC Barcelona kom da også bedst fra land, da Ferran Torres gjorde det til 0-1 efter 20 minutters spil.

Kort efter pausen fordoblede selvsamme Ferran Torres så føringen.

Selvom der var lagt op til en sikker Barca-sejr, ville Isco det anderledes.

Han fandt formen fra fordums tid frem, og i løbet af tre minutter havde han pludseligt scoret to gange. Stillingen var dermed 2-2 efter en times spil.

Som så mange gange før er det dog ikke slut første sidste fløjt når Barca er på banen, og i det 90. minut diskede indskiftede Joao Felix op med en flot ydersideafslutning, som fandt vej til netmaskerne.

Pisket til at satse offensivt gik det atter galt for Real Betis, da Ferran Torres fuldente sit hattrick to minutter inde i tillægstiden. En flot måde at fejre sin kamp nummer 100 som Barca-spiller på for den 23-årige spanier.

Med sejren har Barcelona nu syv point op til Real Madrid på førstepladsen.

Vanvittigt VAR-show – Real Madrid reddet fra ydmygelse af skærmen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P