Medie: AaB har gambisk trio på prøve
NordicBet Ligaens aktuelle andenplads har efter sigende intet mindre end tre gambiere til prøvetræning i den kommende tid.
En ny trio er landet i Aalborg.
I hvert fald hvis man skal tro Instagram-kontoen ‘attenfemogfirsvibes’, der dækker AaB for sine mere end 4.000 følgere.
Helt konkret skulle der være tale om Jerreh Jatta og Muhammed Jammeh fra Fortuna FC samt Alieu Badara Fatty fra Falcons. Alle tre kommer fra Gambia.
Det forlyder videre, at de tre gambiere skal deltage i prøvetræning i AaB.
Skulle det ende med en kontrakt for den gambiske trio, kan de meget vel se frem til at skulle kæmpe med om oprykning til Superligaen i foråret.
Her har AaB sikret sig et godt udgangspunkt ved at overvintre på andenpladsen i NordicBet Ligaen – hele 10 point foran Hobro på tredjepladsen.
Jakob Ahlmann har ikke hørt fra AaB: Pilen peger mod exit