Premier League

Panderynker for Arteta: To profiler udskiftet med skavanker

Selvom Arsenal overbevisende slog Crystal Palace med 5-0, var der bekymringer at spore hos Arteta, der efter kampen blev spurgt ind til potentielle skader til to af holdets profiler.

Declan Rice og Gabriel måtte lade sig udskifte, da Arsenal slog Crystal Palace 5-0
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Det hele kørte som smurt for Arsenal, da de smadrede Crystal Palace, og så dog…

På trods af storsejren på 5-0 var der lidt bekymringer at spore hos Arsenals spanske træner, da han efter kampen blev spurgt ind til mulige skader.

Både Declan Rice og Gabriel udgik nemlig i anden halvleg, og Arteta kunne efter kampen bekræfte overfor TNT Sports, at der var tale om ubehag hos begge profiler.

– Declan Rice følte noget i sit baglår, og vi ville ikke tage nogle chancer ved stillingen 3-0.

– Gabriel blev ramt af en tackling på knæet i første halvleg. Jeg håber ikke, at det er alvorligt, men vi må se, lød det fra Mikel Arteta, da han snakkede med TNT Sport.

Det var netop Rice, der smed bolden ind i hovedet på Gabriel, da Arsenal bragte sig foran efter 11 minutter, og de to defensive ankre er en fast del af Arsenals startopstilling.

De to defensive profiler har dog lidt tid til at slikke sårene.

Næste gang Arsenal skal i aktion er nemlig først d. 30. januar, når de skal en tur til Nottingham, hvor Forest skal forsøge at sætte en stopper for Londonklubbens nyfundne målform.

Mål og Highlights: Arsenal er tilbage – ødelægger Joachim Andersen og co.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P