Medie: Bayern, Real Madrid og Manchester City holder øje med dyr Leverkusen-profil
De tre storklubber Real Madrid, Bayern München og Manchester City holder alle øje med en af Bayer Leverkusens bedste spillere i denne sæson.
Bayer Leverkusen har været en af de helt store overraskelser i denne sæson, hvor tyskerne blandt andet fører Bundesligaen efter 17 kampe.
Derudover kan Xabi Alonsos mandskab også prale af, at de er det eneste hold på tværs af 54 ligaer, som ikke har tabt én eneste kamp i denne sæson.
‘NeverLusen’ – suveræne Leverkusen alene om denne bedrift på tværs af 54 ligaerDe imponerende bedrifter af Alonso og Co. har naturligivs skabt interesse for både spillere og træner og med januar transfervinduet åbent, så florerer der massevis af rygter om mulige afgange i klubben.
Det seneste rygte kommer fra Bild, som melder at både Real Madrid, Manchester City og ligarivalerne Bayern München er interesseret i én af de bedste spillere i Leverkusen.
Her skulle der ifølge det tyske medie være tale om den blot 20-årige Florian Wirtz.
Den unge Leverkusen-tysker har spillet 24 kampe for Bundesliga-klubben i denne sæson, hvori han har scoret otte mål og lavet 12 assist.
De tre store europæiske klubber skal dog være klar til at bruge af den store pengepung, hvis de vil sikre sig Wirtz.
Ifølge Bild så kommer det nemlig til at koste over 130 millioner euro at købe Florian Wirtz fri fra Bayer Leverkusen.
Den 20-årige tysker har fortsat kontrakt med den tyske klub frem til 2027.