Premier League

Medie: Bayern har aftale på plads med engelsk landsholdsback

Ifølge det tyske Sky Sport har Kieran Trippier indgået en mundtlig aftale med Bayern München om et skifte til den tyske storklub i januar-vinduet.

Trippier meldes lige nu på vej til Bayern München
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kieran Trippier kan meget vel snart være fortid i det nordlige England.

I hvert fald hvis man skal tro Florian Plettenberg, der er journalist ved Sky Sport Germany.

Det tyske medie beretter nemlig om, at Trippier har en mundtlig aftale på plads med Bayern München om et skifte i det indeværende januar-vindue.

Ifølge Sky Sport Germany er Trippier en del af Bayerns plan-b, der er blevet meget aktuel, efter en aftale om at hente PSG’s Nordi Mukiele har vist sig at være besværlig.

Selvom Trippier angiveligt er meget tændt på et skifte til det tyske, er handlen stadig i sin spæde fase.

Sky Sports Germany skriver nemlig, at Newcastle har afvist det første bud fra Bayern, og det er endnu uvist, om der er tale om en leje- eller købsaftale.

Kierian Trippier har i indeværende sæson spillet 19 Premier League-kampe for Newcastle, hvor han har bidraget med 19 assists.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P