
Leverkusen nægter at tabe – slår Leipzig efter comeback
Bayer Leverkusen er fortsat ubesejrede i Bundesligaen i denne sæson, efter det lørdag aften blev til endnu en imponerende sejr.

Bayer Leverkusen var lørdag aften bagud intet mindre end to gange.
Alligevel endte det med en 2-3-sejr ude mod RB Leipzig.
Dermed har Leverkusen – under ledelse af Xabi Alonso – endnu ikke tabt i Bundesligaen i indeværende sæson.
Xavi Simmons bragte ellers hjemmeholdet i front allerede i det 7. minut.
Først efter pausen fik Leverkusen bragt balance i regnskabet, men i det 56. minut kom Leipzig foran på ny.
I det 63. minut fik gæsterne så udlignet for anden gang i kampen, da Jonathan Tah gjorde det til 2-2.
Efterfølgende lignede det længe, at de to hold ville gå fra banen med et point hver især, men i dommerens tillægstid ville Piero Hincapié det anderledes, da han scorede til 2-3 for Leverkusen.

Danske Yussuf Poulsen startede ude for Leipzig, men blev skiftet ind undervejs.
Med sejren har Leverkusen nu syv point ned til Bayern München på andenpladsen. Bayern München har dog spillet to kampe færre.
Du kan se mål og highlights fra opgøret mellem RB Leipzig og Bayer Leverkusen i videoen øverst i artiklen