Premier League

Kæk Toney efter comeback-scoring: Forudså målet i morges

Ifølge Ivan Toney var det ingen overraskelse, at han lørdag kom på måltavlen i sit comeback. Faktisk havde englænderen, ifølge ham selv, forudset målet allerede inden kampen blev fløjtet i gang.

Toney fejrer sin comeback-scoring for Brentford
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Ivan Toney havde kigget i spåkuglen inden sit comeback, og den lovede mål.

Efter sit comeback mod Nottingham Forest, hvor Toney hjalp Brentford til en længeventet Premier League-sejr med sit flotte frisparksmål, sagde englænderen i hvert fald, at han havde forudset og manifesteret målet.

Mål og Highlights: Dobbelt danskeroplæg og Toney-kasse i Brentford comeback

Det sagde han i et interview med Sky Sports, der fandt sted umiddelbart efter sejren.

– Jeg vidste med 100 procent sikkerhed, at det her ville ske. Jeg manifesterer den slags ting. Før jeg forlod mit hjem i morges sagde jeg til mig selv, at vi ville vinde, og at jeg ville score. Jeg fik det til at ske, hvilket er godt.

Toney var heller ikke tilbageholdende i et interview med Brentfords egen hjemmeside efter kampen.

– Jeg ville lave et show for vores fans, og det synes jeg lykkedes. Maupay og jeg formåede at skabe en masse kaos i modstandernes felt.

Brentford endte med at vinde kampen 3-2.

Næste gang man kan gøre sig forhåbninger, om at se Toney skabe kaos i modstanderens felt, er den 31. januar, når Brentford skal en tur forbi Tottenham.

Thomas Frank roser kølige Toney: Han føler ikke pres

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P