Championship

Hermansen og Vestergaard kan få ny holdkammerat: Leicester vil handle i Inter

Leicester City nærmer sig ifølge en journalist en aftale med italienske Inter, hvor englænderne vil betale to millioner euro for en af deres midtbanespillere.

Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Leicester City rykkede i sidste sæson ned fra Premier League, men 27 kampe inde i sæsonen ligner det, at den engelske klub er på vej op igen.

Championship-klubben, der har både Mads Hermansen og Jannik Vestergaard i truppen, fører nemlig den næstbedste engelske række med syv point ned til nummer to, Ipswich.

Men selvom Leicester allerede ligner det bedste hold, så vil klubbens manager, Enzo Maresca, gerne forstærke sin i forvejen stærke trup.

Her skulle den italienske manager have udset sig en midtbanespiller, der til daglig tørner ud for selveste Inter i Serie A.

Ifølge den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano så drejer det sig om Stefano Sensi, der har spillet i Inter siden 19/20-sæsonen.

Sensi skulle allerede have de personlige vilkår på plads med Leicester, mens en aftale mellem de to klubber nu kun mangler.

Officielt: Leicester udlejer dansk målmand

Den aftale er dog tæt på, da Fabrizio Romano melder på det sociale medie X, at prisen bliver to millioner euro for Sensi, og at Leicester blot mangler at sende tilbuddet afsted.

Stefano Sensi har i sin tid i Inter spillet 56 kampe, hvor det i denne sæson kun er blevet til fire kampe for den italienske Serie A-klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P