
Brandvarme Braithwaite blev dobbeltmålscorer i tiltrængt sejr
Martin Braithwaite var i hopla, da han lørdag aften sikrede Espanyol tre tiltrængte point med sine to scoringer.

Første sejr i fem kampe.
Den sikrede Martin Braithwaite lørdag aften Espanyol, da han scorede de to første mål i den tiltrængte 2-1 sejr over Villarreal B.
Braithwaite scorede sit første mål efter 17 minutter, da han fandt det lange hjørne med sit venstreben.
Det andet mål scorede danskeren på straffespark i det 32. minut, hvor han valgte at sparke hårdt midt i målet.
Villarreal B formåede at reducere kort inden pausen, men det var ikke nok til at slå Braithwaites Espanyol.
Braithwaites Barcelona-klub, der rykkede ud af den bedste spanske række i sidste sæson, havde spillet uafgjort i de seneste fire opgør i Segunda División, hvor de på lige nu ligger nummer fire med 38 point.
Braithwaites to mål betyder, at danskeren nu har scoret ni mål i den næstbedste spanske række i indeværende sæson, hvor danskeren også har bidraget med en enkelt assist.