Saudi-boss efter Henderson-exit: Alt går i den rigtige retning
Den saudiske liga mistede torsdag en profil i engelske Jordan Henderson, men det har ligaens midlertidige CEO bestemt ikke tænkt sig at græde snot over.
Al-Ettifaq og Jordan Henderson skiltes torsdag aften i fordragelighed.
Med Hendersons kontraktophør og efterfølgende skifte til hollandske Ajax mister Saudi Pro League en stor international profil.
Dem har ligaen dog i forvejen mange af, efter de 18 klubber sidste sommer fyldte trupperne med langt over 100 udlændinge, og den tidligere Liverpool-anførers exit for bestemt ikke ligaen til at vakle – tværtimod.
– Som liga har vi styrken og dybden til at bevæge os fremad. Faktisk, selvom det er tidligt i vores nye strategi, har vi aldrig været i en stærkere position.
Officielt: Jordan Henderson skifter til Ajax– På bare fem måneder har vi indtil videre fået flere mål og er dermed blevet mere underholdende med flere fans til kampene og seere i mere end 160 lande over hele verden. Vi er blevet en yngre liga, mere international og mere attraktiv med en kommerciel indtægt, der er steget med over 650 procent, og nye globale partnere. Så alt går i den rigtige retning, lyder det fra Saad Allazeez, der er viceformand og midlertidig CEO for den saudiske liga.
Jordan Henderson nåede lige knapt seks måneder i Saudi Arabien, efter han i et ganske kontroversielt sommerskifte byttede Liverpool ud med en tilværelse under sin forgænger som anfører i Liverpool – Al-Ettifaq-cheftræner Steven Gerrard.
Al-Ettifaq bekræfter: Annullerer Hendersons kontraktAt det endte med en skilsmisse to og et halvt år før tid, ærgrer da også ligaens præsident.
– Det er alt sammen en del af fodbold overalt på jorden og i livet uanset karriere. Nogle gange tilpasser folk sig ikke eller falder ikke til på trods af at alle gør et ærligt forsøg, og det kan have indflydelse på præstationer og føre til frustrationer for alle.
– Jordan er en god fyr, og det er en skam, at tingene ikke fungerede for ham, men han vil være den første til at indrømme, at han fik fuld støtte og respekt. Alle forsøgte, og ingen bærer skylden, lyder det fra Allazeez.
I den saudiske liga må de 18 klubber alle have otte internationale spillere, men det bliver fra og med sommeren 2024 hævet til 10 spillere per klub, og ligaen har stort potentiale.
Saudi Pro League udvider – Flere udlændinge bliver en mulighed– Når vi ser fremad, er vi meget positive, og vi forventer, at flere gode spillere kommer til, men selvfølgelig vil der også være nogen, der drager videre. Sådan er det, når man er en top-liga – specielt når man holder sig for øje, at der er en begrænsning på trupperne. Vi forventer, at talentstrømmen vil gå begge veje.
– Overordnet set er vi meget tilfredse med udviklingen og væksten på bare en halv sæson. Et stærkt fundament er blevet lagt til en stærk fremtid, lyder det fra ligaens midlertidige CEO.
Mens Jordan Henderson torsdag aften sagde farvel til Al-Ettifaq og Saudi Arabien, så gjorde klubbens cheftræner Steven Gerrard bare en time senere det stik modsatte. Det kan du læse mere om her:
Officielt: Steven Gerrard forlænger med Al-Ettifaq