NordicBet Ligaen

AC Horsens forlænger med ung midtbanespiller

AC Horsens forlænger kontrakten med den 17-årige midtbanespiller Hjalte Toftegaard. Det meddeler klubben fredag.

Hjalte Toftegaard i den gule AC Horsens trøje
Foto: AC Horsens

Unge Hjalte Toftegaard fik debut for AC Horsens førstehold i maj sidste år.

I november tilkæmpede han sig sin første startplads, og nu kommer det næste skridt for teenageren. Fredag har han skrevet under på sin første fuldtidskontrakt.

Det offentliggør klubben på sin hjemmeside fredag, og forlængelsen er et skulderklap til både spilleren og klubben, lyder det fra klubbens direktør i forbindelse med præsentionen.

–  Hjalte Toftegaard er endnu et eksempel på en akademispiller, der får chancen, griber den og får et gennembrud, og det har været fantastisk at se ham tage så store skridt det seneste halve år, udtaler direktør Kristian Nielsen.

Toftegaards nye kontrakt binder ham til klubben frem til udgangen af 2026. Toftegaard sluttede 2023 af med at være en fast del af cheftræner Joakim Perssons startopstilling – og han glæder sig over den nye kontrakt.

– Jeg tror rigtig meget på det projekt, klubben har præsenteret mig for, og det vil jeg gerne være en del af, udtaler Hjalte Toftegaard til klubbens hjemmeside.

– Det har været et vanvittigt halvår, hvor jeg er gået fra ikke at være på bænken og til at starte inde i de sidste fire kampe, og jeg glæder mig til at fortsætte den gode udvikling, udtaler Horsens-spilleren.

Hjalte Toftegaard kom til AC Horsens i 2022 fra Næstveds ungdomsafdeling.

AC Horsens giver mundkurv på sportschef – må ikke udtale sig til pressen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P