Toni Kroos griner af saudiarabiske pift: Beviser jeg havde ret
Toni Kroos blev piftet af under Real Madrids kampe mod Atletico Madrid og FC Barcelona i Saudi-Arabien. Selv synes han, at det var sjovt.
Da Real Madrid onsdag og søndag spillede henholdsvis semfinale og finale i den spanske Super Cup, blev der piftet af tyske Toni Kroos fra lægterne.
Det gjorde der, fordi han tidligere har ytret sig kritisk om de fodboldspillere, der skifter til saudiarabiske klubber.
De nævnte kampe blev spillet i Saudi-Arabien.
Den garvede Real Madrid-stjerne har blandt andet kaldt den tidligere Celta Vigo-spiller Gabri Veigas skifte til Al Ahli for “pinligt”, samtidig med at han har kaldt tendensen med at skifte til saudiarabisk fodbold for “en beslutning om penge, der går imod fodbolden”.
Derfor kvitterede de saudiarabiske fans med pift og buhråb, hver gang han havde bolden. Noget, der dog ikke virkede til at påvirke ham.
– Det gik op for mig på et tidspunkt under kampen mod Atletico. Først opfangede jeg det ikke, fordi man er ‘in the zone’, når først kampen er i gang. Men på et tidspunkt kiggede jeg op og tænkte “ah, det er kun af mig”. Så lagde jeg to og to sammen.
– Jeg kan helt ærligt sige, at det ikke påvirkede mit spil eller gik mig på. Tværtimod, så var det faktisk ret sjovt.
– Når man liger vænner sig til det, så er det faktisk ret sjovt. Samtidig bekræfter det nok også, at jeg har ret i mine udtalelser, siger han i podcasten Einfach mal Luppen, som han er vært for sammen med sin bror Felix., ifølge ESPN.
Real Madrid-stjerneskud efter Super Cup-drama: Han viser, at han tror på migReal Madrid endte med at besejre Atletico Madrid med 5-3 i semifinalen, inden Barca blev slået med 4-1 i finalen.