Tyrkisk Fodbold

Skiftet nærmer sig – Trabzonspor ophæver med Jens Stryger

Jens Stryger Larsens skifte til Malmö FF er kommet et skridt nærmere, efter at Trabzonspor meddeler, at de har ophævet kontrakten med den 32-årige dansker.

Jens Stryger Larsen iført landsholdstøj
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jens Stryger Larsen mangler angiveligt kun lægetjekket i Malmö FF.

Torsdagen startede med forlydender om Stryger Larsens snarlige skifte, og nu får rygterne ny næring.

Trabzonspor meddeler nemlig, at de ophæver med landsholdsbacken, som kom til klubben i 2022. Det skriver klubben i en kort meddelelse på sin hjemmeside torsdag formiddag.

Stryger Larsen og den tyrkiske klub er blevet enige om at ophæve kontrakten, der ellers først havde udløb i 2025.

– Klubbens professionelle fodboldspiller, Jens Stryger Larsen, og vores klub har gensidigt ophævet den professionelle fodboldkontrakt, der løber fra 01.07.2022 til 31.05.2025, skriver Trabzonspor i en kort meddelelse på sin hjemmeside.

– Ifølge den indgåede aftale vil der ikke blive udbetalt nogen opsigelsesgodtgørelse til spilleren, slutter klubben.

Dermed trækker et skifte op, og meget tyder altså på, at Stryger Larsen med 54 kampe på Herrelandsholdet, snart kan trække sig Malmö FFs lyseblå trøje over hovedet .

Medie: Jens Stryger på plads i svensk storklub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P