Pulisic tangerer 14 år gammel rekord
Christian Pulisic er en populær herre hjemme i USA - så populær, at han torsdag vandt titlen, som årets mandlige spiller i USA.
Christian Pulisic og Landon Donovan deler nu rekorden.
Torsdag offentliggjorde det amerikanske fodboldforbund, at AC Milan-spilleren har vundet årets mandlige spiller i USA.
Det er fjerde gang, at den tidligere Chelsea-stjerne modtager hæderen.
Således har Pulisic tangeret Landon Donovans rekord for flest modtagelser af den fornemme titel.
– Det er en ære at vinde denne pris igen for fjerde gang. Det har været en utrolig sæson for mig, og jeg nyder altid at spille for landsholdet, siger Christian Pulisic ifølge det amerikanske fodboldforbunds hjemmeside.
Donovan sikrede sig hæderen i 2003, 2004, 2009 og 2010, og den tidligere LA Galaxy-profil er sågar også delt topscorer for det amerikanske landshold sammen med Clint Dempsey.
Christian Pulisic har modtaget hæderen i 2017, 2019, 2021 og nu i 2023. Første gang den tidligere Chelsea-spiller sikrede sig titlen var han bare 19 år gammel og tørnede ud for Borussia Dortmund.
Pulisic lyner i Milan-debut Kjær-assist og mareridt for Nissen Kristensen – AC Milan slår AS Roma