Officielt: Jordan Henderson skifter til Ajax
En lang transfersaga slutter. Jordan Henderson forlader Saudi-Arabien til fordel for Ajax Amsterdam. Det bekræfter den hollandske storklub nu.
Jordan Henderson er nu officielt Ajax-spiller.
Torsdag aften offentliggjorde den engelske landsholdsspillers nu tidligere arbejdsgiver Al-Ettifaq, at parterne er blevet enige om at ophæve samarbejdet.
Således er Henderson nu ny mand i Amsterdam.
Ajax-manager, John Van’t Schip er også meget tilfreds med tilgangen af Jordan Henderson.
– Vi ønskede en erfaren midtbanespiller med lederegenskaber. Delvist på grund af skader i truppen ledte vi efter nogen, som kunne træde til med det samme. Jordan Henderson er lige den type spiller, fortæller John Van’t Schip til Ajax’ hjemmeside.
– Hans ankomst er en stor forstærkning af vores trup. Både på og uden for banen er en fodboldspiller af denne kaliber vigtig for vores mange unge spillere. Han er en engelsk landsholdsspiller og har vundet Champions League og mange andre trofæer med Liverpool.
Al-Ettifaq bekræfter: Annullerer Hendersons kontrakt– Jeg er glad for, at han er her, og jeg mener, at det er meget godt for vores klub, at han nu er Ajax-spiller.
Den tidligere Liverpool-anfører nåede at spille 19 kampe for Steven Gerrards Al-Ettifaq.
Av av av: Så mange penge går Henderson glip af