3F Superligaen

Medie: OB udlejer finsk forsvarsspiller til Serie B-klub

OB sender ifølge B.T. en finsk centerback på leje i den italienske Serie B-klub Ascoli.

OB udlejer en finsk centerback til Ascoli i Serie B.
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

OB er i fuld gang med forberedelserne til forårssæsonen i Superligaen.

Fynboerne har allerede Tyler Burey på leje hos Oxford i League One, ligesom Alen Mustafic også spiller sæsonen færdig på en lejeaftale hos polske Slask Wroclaw.

Samtidig har ‘Striwerne’ fået to spillere tilbage fra lån, mens Yaya Bojang er blevet hentet som ny midterforsvarer – måske på bekostning af Sauli Väisänen, som nu også bliver lejet ud ifølge B.T..

Den 29-årige finne kom til Odense fra italienske Cosenza i sommer, men har aldrig rigtig formået at indgravere sit navn i start-elleveren i OB.

Nu mener B.T. at vide, at han skal tilbage til Italien og Serie B, hvor han resten af sæsonen skal tørne ud for Ascoli.

Den danske avis skriver ydermere, at Väisänen skal til lægetjek i dag, torsdag, inden han underskriver kontrakten i Ascoli, der i øjeblikket indtager 18. pladsen i Serie B.

Officielt: Silkeborg henter endnu en spiller i 2. division

Sauli Väisänen har blot fået spilletid i to Superligakampe og tre pokalkampe for OB. Han har spillet 24 landskampe for Finland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P