FA Cup

Blackpool-boss savner VAR: Turneringens integritet er på spil

Blackpool-manager Neil Critchley stiller spørgsmålstegn ved udeblivelsen af VAR, efter hans hold blev besejret af Nottingham Forest i FA Cuppen onsdag.

Blackpool-manager Neil Critchley mener, at VAR på forbedres markant.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Med nød og næppe er Nottingham Forest videre i FA Cup.

Det videre avancement sker på bekostning af League One-mandskabet Blackpool, der onsdag blev besejret efter forlænget spilletid i omkampen i tredje runde.

Men spørger man Blackpools cheftræner, Neil Critchley, var der flere ting i den kamp, som burde have set anderledes ud. Dog var der ikke VAR i spil, selvom der var det i den første kamp.

– Jeg synes, vi burde have haft et straffespark. Jeg har ikke lige set situationen igen, men min første indskydelse var, at Jordan (Lawrence-Gabriel, red.) havde sat sin mand, og drengen forsøgte at spille bolden men lykkedes ikke. Der er den kendelse, lyder det fra Neil Critchley efter kampen ifølge Blackpool Gazette.

Den udeladte straffespark skulle ifølge Critchley have været dømt, da kampen stod 2-2. Det er ikke den eneste kendelse, som Blackpool-manageren er skeptisk overfor.

– Deres tredje mål er også diskutabelt. Danilo spiller bolden igennem og Ryan Yates er på grænsen til offside. Det er meget tæt. Vi havde VAR i den første kamp, men ikke i den anden. Vi havde måske fået et straffespark og en offside-kendelse. Man må helt sikkert stille spørgsmålstegn ved turneringens integritet, siger Critchley.

Medie: Ajax henter tidligere Liverpool-kaptajn i Saudi-Arabien

Neil Critchley har tidligere været træner for Liverpools U23-mandskab. Siden har han været assistent i Aston Villa, manager i QPR og nu cheftræner i Blackpool for anden gang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P