NordicBet Ligaen

Officielt: Helsingør sender back til Gibraltar

Helsingørs Jayce Olivero er færdig er færdig i NordicBet Ligaen, og skifter i stedet til hjemlandet Gibraltar. Det oplyser kystklubben torsdag morgen.

Jayce Olivero klapper ud til publikum
Foto: FC Helsingør

Han kom til på sommerens sidste dag, men en kold januar-morgen er det forbi.

FC Helsingørs Jayce Olivero skifter til hjemlandet Gibraltar, hvor St. Josephs FC har tilbudt backen en kontrakt.

Det oplyser Helsingør på sin hjemmeside, og skriver, at klubben og Olivero er blevet enige om at ophæve kontrakten. Olivero nåede tre kampe i den blå og hvide trøje.

Olivero er fra Klippelandet, og han kom til Helsingør i sommer fra Gibraltar-klubben Europa FC. Og backen takker for tiden i den nordsjællandske slotsby.

– Det har været en fornøjelse at være en del af FC Helsingør. Jeg sætter stor pris på klubben og mine holdkammerater, og jeg ønsker dem alt det bedste resten af sæsonen, udtaler Olivero til klubbens hjemmeside.

FC Helsingør ligger næstsidst i NordicBet Ligaen.

Helsingør henter brasilianer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P