Al-Ettifaq bekræfter: Annullerer Hendersons kontrakt
Den saudiske klub Al-Ettifaq bekræfter nu selv, at kontrakten med Jordan Henderson er blevet ophævet.
Der er tale om en venskabelig aftale taget i enighed.
Sådan lyder det torsdag aften fra saudiarabiske Al-Ettifaq, der bekræfter, at kontrakten med engelske Jordan Henderson er blevet ophævet med øjeblikkelig virkning.
– Først og fremmest vil klubben takke Jordan for hans indsats og ønske ham det bedste i hans fremtidige eventyr. Vi er altid respektfulde overfor vores spillere.
– Klubben og Jordan mener, at denne hurtige beslutning uden nogen forsinkelser eller yderligere distraktion, er blevet taget for det fælles gode for både klub og Jordan, lyder det fra klubpræsident Samer Al Misehal.
Henderson selv takker klubben for de knapt seks måneder i Mellemøsten.
– Jeg vil gerne takke klubben, fansene og alle involveret for muligheden og ønske dem det bedste resten af sæsonen. Der bliver lagt en masse hårdt arbejde, og jeg ved, at det vil betale sig i fremtiden, lyder det fra Jordan Henderson.
Bare minutter efter Al-Ettifaqs udmelding er Jordan Henderson blevet præsenteret som ny spiller i hollandske Ajax. Det kan du læse mere om her:
Officielt: Jordan Henderson skifter til Ajax