Overrasket Duelund: Ikke langt fra spilletid i kampene
En operation i anklen har holdt Mikkel Duelund ude af AGFs trup siden september. Nu er den jyske offensivspiller endelig tilbage på træningsbanen igen, og der går ikke længe, inden han er klar til kamp, fortæller han.
Mikkel Duelund pådrog sig en skade i anklen, dengang han spillede i ukrainske Dynamo Kiev.
Skaden plagede Duelund så meget, at han i efteråret måtte gennemgå en operation, for at komme smerterne til liv. Derfor blev den offensive playmaker meldt ude for resten af efteråret allerede i september måned.
Efteråret er forbi, operationen er veloverstået og genoptræningen er i fuld gang. Lige nu er aarhusianeren med resten af AGF-truppen på træningslejr i Spanien, og herfra kommer der gode nyheder fra AGFs nummer 20.
– Jeg har det godt. Jeg træner med og kan mærke en forskel. Så jeg er glad, fortæller Duelund til klubbens egen hjemmeside.
Den 26-årige Duelund har igen græs under støvlerne, men var ikke at finde på banen, da AGF spillede testkamp tidligere på ugen. Men det er han snart, for træningslejren har artet sig godt.
– Jeg har trænet mere med, end vi havde regnet med. Og så kan jeg mærke, at jeg ikke er langt fra at kunne deltage i kampene, så det er super.
Tiden skal skrues helt tilbage til den 17. september 2023, for at finde Duelunds seneste minutter på banen. De resterende måneder er gået med genoptræning, men det er ikke fremmed for den populære midtbanemand.
Overrasket Rösler efter 3-3: Burde have scoret flere mål– Det er jo noget, jeg har prøvet før, så jeg er skolet i det. Men det er hårdt at se ens eget hold spille fodbold, når man ikke selv er i stand til det. Bare for at lægge kortene på bordet, så er det ikke det fedeste for en fodboldspiller at være tvunget til at sidde ude, så det har været hårdt. En lidt magtesløs fornemmelse.
De lysere tider står dog lige for døren i mere end en forstand, og ser er da også særligt én ting, Duelund glæder sig til ved foråret.
– Ja. Spille fodbold. Og så bare kvalificere os til mesterskabsspillet. Udgangspunkt er bedre allerede nu end sidste år, så jeg er ret sikker på, vi går et spændende forår i møde, slutter Mikkel Duelund.
AGF spiller sidste træningskamp torsdag, hvor ungarske Puskás Akadémia FC fra den bedste række, venter.
Officielt: AGF-assistent skal være cheftræner i Norge