Serie A

Officielt: Napoli lejer midtbanespiller i Bournemouth

Napoli har hentet Hamed Traoré i Bournemouth, og dermed er Philip Billing blevet en holdkammerat fattigere.

Bournemouth udlejer Hamed Traorè til Napoli.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Spilletiden har været sparsom for Bournemouths Hamed Traoré.

Derfor har ‘The Cherries’ valgt at sende den offensive midtbanespiller til Napoli på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

Det bekræfter klubben onsdag aften på sin hjemmeside.

Den ivorianske midtbanespiller har blot optrådt 13 gange for Bournemouth og kun bidraget med én enkelt scoring siden sit skifte sidste januar.

Traoré kom til Bournemouth for 25 millioner euro, hvilket svarer til cirka 186 millioner danske kroner.

Dermed vender Hamed Traoré også ‘hjem’ til Serie A, hvor han før har tørnet ud for Sassuolo og Empoli.

Bournemouth forlænger med udlejet keeper
Overtidsscoring giver Napoli tiltrængt sejr over bundprop

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P