FA Cup

Moyes efter pinligt FA Cup-exit: Handler ikke om at pege fingre

West Ham blev tirsdag aften ekspederet ud af den engelske FA Cup, efter Bristol City sejrede over to kampe. Said Benrahma fik et rødt kort undervejs.

David Moyes vil ikke pege fingre efter FA Cup-nederlaget mod Bristol City.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

West Ham er ude af FA Cup.

Premier League-mandskabets overmand blev Bristol City, der lige nu huserer på 14. pladsen i Championship.

West Ham havde endda to forsøg til at slå den undertippede modstander, men lige lidt hjalp det.

Efter at have spillet uafgjort på London Stadium for lidt over en uge siden, endte tirsdagens omkamp med en 1-0-sejr til Bristol City.

Opgørets eneste mål faldt allerede i det tredje minut, da Tommy Conway blev matchvinder.

West Ham brændte efterfølgende flere store chancer, samtidig med at Said Benrahma så rødt for at sparke Joe Williams i maven i begyndelsen af anden halvleg.

West Ham-manager David Moyes mener dog ikke, at skylden skal fordeles ud blandt de enkelte spillere.

– Vi skulle nok have vundet hjemme for en uge siden, men det gjorde vi ikke og endte i stedet med at sætte os selv under pres.

– Vi havde gode perioder og god kontrol over kampen, men vi kunne ikke gribe chancerne, da vi fik dem.

– I aften (tirsdag, red.) skal der ikke peges fingre af nogen. I aften handler om os som et hold og en klub. Vi skulle have klaret opgaven på London Stadium, og selv i aften følte jeg, at vi skulle have klaret den, siger han til West Hams egen hjemmeside.

Åh nej Moyes: West Ham styrter ud af FA Cuppen

Selvom det ikke ligefrem blev West Hams sæson i FA Cup, så kører det ganske godt i Premier League.

Her indtager David Moyes og co. lige nu en sjetteplads.

Næste opgave for Londonklubben er søndag ude mod Sheffield United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P