Saudisk Fodbold

Medie: Henderson får grønt lys til exit – forhandler med storklub

Først var han på vej væk, så ville hans klub ikke tillade et skifte, men nu erfarer troværdigt engelsk medie, at Jordan Henderson har fået lov til at forlade Saudi-Arabien. Et skifte tilbage til en europæisk storklub trækker op.

Jordan Henderson til træning med det engelske landshold.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Jordan Henderson forlader efter alt at dømme Al Ettifaq og Saudi Arabien i dette transfervindue.

Den 33-årige nordenglænder er tilsyneladende kørt fast i ørkensandet, og derfor gik forlydenderne om et snarligt skifte Europa rundt for få uger siden.

Men Al Ettifaq var angiveligt ikke interesseret i at lade sin engelske stjernespiller smutte. Indtil nu. For nu er der givet grønt lys for et skifte tilbage til Europa for Henderson.

Det erfarer et troværdigt engelsk medie onsdag.

The Athletic skriver nemlig, at Henderson er nået til enighed med Al Ettifaq, om at han kan få lov at annullere den tre-årige kontrakt, han skrev med klubben i sommer, da han blev købt til Saudi Arabaien.

Men Henderson kommer ikke til at gå klubløs særlig længe.

The Athletic skriver, at den tidligere Liverpool-anfører er tæt på at underskrive en kontrakt om et permanent skifte til den hollandske storklub Ajax.

Ajax ligger aktuelt nummer fem i Æresdivisionen efter en tumultarisk indledning på sæsonen. Henderson kan blive holdkammerater med danske Anton Gaeei i den hollandske hovedstad.

Jordan Henderson har spillet 17 kampe for Al Ettifaq i Saudi Pro League.

Medie: Saudisk klub giver ikke Henderson lov at smutte

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P