NordicBet Ligaen

AC Horsens henter MLS-angriber: Markant forstærkning

AC Horsens har hentet Simon Becher i MLS. Klubben kalder selv tilgangen af den 24-årige angriber for "en markant forstærkning".

AC Horsens henter amerikanske Simon Becher i Vancouver Whitecaps!
Foto: Vancouver Whitecaps

I efteråret kunne AC Horsens oplyse, at man havde fået nye ejere.

Med de nye amerikanske ejere blev der samtidig meldt ud om større sportslige ambitioner.

Det har formentlig også spillet ind i den transfer, som NordicBet Liga-klubben onsdag aften har præsenteret.

Der er her tale om 24-årige Simon Becher, som er blevet hentet til AC Horsens fra MLS-klubben Vancouver Whitecaps, hvor han er blevet købt fri.

Den nye Horsens-angriber har skrevet under på en aftale frem til sommeren 2027.

Selv kalder forrige sæsons superliganedrykker tilgangen af Simon Becher for “en markant forstærkning”.

– Simon Becher har trods sin unge alder skrevet sig ind i historiebøgerne som den angriber, der hurtigst har formået at score fire mål i MLS, og han har vist sig at være uhyre effektiv foran kassen.

– Becher er kendt for at bevæge sig klogt og for at have en god timing i feltet, og hans intelligens og øje for mål har gjort ham til et værdifuldt våben for Vancouver, skriver AC Horsens på sin hjemmeside.

Officielt: Vejle henter Anders K. Jacobsen hos rivalerne

Den 24-årige amerikaner har ved flere lejligheder været udtaget til diverse amerikanske U-landshold.

Han står noteret for otte scoringer i 27 kampe for Vancouver Whitecaps.

Han var det 16. pick i MLS-SuperDraft i 2022.

Vancouver oplyser i forbindelse med salget, at man har sikret sig en videresalgsklausul i aftalen med AC Horsens.

Tilgangen af Simon Becher sker blot få dage efter man sendte angrebsprofilen Anders K. Jacobsen til Vejle Boldklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P