AFCON 2024

Slimane og Achouri snubler til allersidst mod undertippet modstander ved AFCON

Elias Achouri og Anis Ben Slimane var begge med fra start, da Tunesien led et overraskende nederlag ved Africa Cup of Nations.

Anis Ben Slimane, Elias Achouri og resten Tunesien tabte tirsdag aften til Namibia ved ACFON.
Foto: Fadel Senna/AFP/Ritzau Scanpix

Det var næppe den start på AFCON, som Tunesien havde hverken håbet på eller regnet med.

Således blev det tirsdag aften til et 0-1-nederlag i tunesernes første kamp ved slutrunden.

Her var det undertippede Namibia, der ved slutfløjt kunne bryde ud i jubel og tilføje tre point til kontoen.

Tunesien havde både den tidligere Brøndby-spiller Anis Ben Slimane samt den nuværende F.C. København-spiller Elias Achorui med fra start.

Ingen af de to formåede dog at få sendt Tunesien i front, så da Namibias Deon Hotto scorede i det 88. minut, endte det samtidig med at være opgørets eneste mål.

Dermed formåede Namibia, der rangerer som nummer 115 på FIFA’s verdensrangliste og aldrig før har vundet en kamp ved AFCON, at udføre en bedrift, som Danmark ikke magtede ved VM-slutrunden i Qatar.

Her mødte Kasper Hjulmand og co. som bekendt ligeledes tuneserne i den første gruppekamp, men ved slutfløjt viste måltavlen dengang 0-0.

Med sejren topper Namibia nu AFCON’s gruppe E. Gruppens to sidste nationer, Mali og Sydafrika, mødes senere tirsdag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P