Skidt for Newcastle: Profil ude for sæsonen?
Newcastle har døjet meget med skader i den indeværende sæson. Nu skriver ESPN, at Joelinton risikerer at være ude resten af sæsonen med en lårskade.
Det kører ikke ligefrem for Eddie Howes Newcastle.
Og skal man tro ESPN, fortsætter modvinden i det nordlige England. Mediet skriver nemlig, at den lårskade, som Joelinton har pådraget sig, kan holde ham ude resten af sæsonen.
27-årige Joelinton blev ellers kun meldt ude i seks uger kort efter, at han måtte udgå med skaden.
Ifølge ESPN skyldes den måske meget længere ventetid, at skaden er et tilbagevendende problem, som Newcastle nu vil helt ind til benet af.
Joelinton, der har gjort underværker for Howes mandskab, siden han blev omskolet fra angriber til midtbanespiller, risikerer dermed, ifølge ESPN, at sidde ude i omkring fire måneder.
Newcastle har på nuværende tidspunkt ni spillere på skadeslisten. Listen tæller blandt andre midtbanespilleren Joe Willock. Dertil hører at Sandro Tonali ligeledes er ude resten af sæsonen med karantæne i forbindelse med sin sag om betting. Midtbanen er altså tyndt besat.
Joelinton har scoret to mål og lavet en assist i indeværende sæson.
I alt har brasilianeren scoret 25 gange og assisteret 15 i sine 180 kampe for Newcastle.
Newcastle ligger lige nu nummer 10 i Premier League, hvor de har to point op til Chelsea på niendepladsen.
Nu bekræfter Newcastle: Tonalis sæson er slut – karantænen er begyndt Skidt skadesnyt for Newcastle og Howe: Har været nødt til at samle ham op Medie: Newcastle jagter PL-bomber