3F Superligaen

Overrasket Rösler efter 3-3: Burde have scoret flere mål

AGF spillede årets første træningskamp mandag aften mod det ungarske midterhold DVTK. Aarhusianerne var foran 3-0, men det endte uafgjort. Alligevel var cheftræneren tilfreds efter kampen.

Uwe Rösler kigger forundret for AGF
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AGF tog hul på 2024 mandag eftermiddag på træningslejren i Spanien.

Her var ungarske Diósgyori modstanderen, og AGF kom forrygende fra land, og var foran med 3-0 med 20 minutter igen.

Ungarerne kom dog stærkt tilbage til slut i kampen, og det hele endte uafgjort 3-3. Alligevel var det en både overrasket og tilfreds cheftræner Rösler, der analyserede kampen efterfølgende.

– Vi så meget af det, vi har arbejdet på til træning. Vi så energiske ud i begge halvlege. Det var det vigtigste for mig. At vi eksekverede på de ting, vi har trænet, udtaler Rösler til AGFs hjemmeside.

Frederik Tingager og Mathias Sauer scorede Fredensvang-holdets mål i første halvleg og Tobias Anker scorede i anden halvleg. Ungarernes tre mål til sidst blev scoret på bare ni minutter.

Rösler var da også mere tilfreds med det offensive output end det defensive.

– Vi scorede mål og burde have scoret flere. Og så blev vi lidt sjuskede til sidst, det er ikke sådan, vi vil spille. Vi gav tre lette mål væk og burde have vundet kampen. Men overordnet er jeg meget tilfreds.

Rösler havde tidligere på træningslejren udtalt, at spillerne havde lidt trætte ben, men han synes, spillerne reagerede godt i mandagens kamp.

– Jeg var positivt overrasket. Vi så skarpe ud. Vi har ikke trænet ret meget i høj fart endnu, men spillerne så skarpe og energiske ud. Vi var gode på bolden og fulgte vores gameplan perfekt. Vi skulle have scoret flere mål, mindst to mere, slutter den 55-årige tysker.

AGF spiller næste kamp 18. januar, hvor endnu et ungarsk hold venter, nemlig Puskas Academy. Dagen efter rejser mandskabet hjem til Danmark igen.

Se målene fra kampen nedenfor.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P