Officielt: De Rossi overtager roret i Roma
Daniele De Rossi er ny mand i spidsen i AS Roma. Det bekræfter klubben tirsdag. Han overtager efter José Mourinho, der blev fyret tidligere på dagen.
Daniele De Rossi er tilbage i Rom. Denne gang som cheftræner for hjerteklubben AS Roma.
Det bekræfter den italienske storklub tirsdag. Den 40-årige italiener har underskrevet en kontrakt for resten at indeværende sæson.
De Rossi nåede 616 kampe for klubben fra 2002 til 2019, inden han skiftede til Boca Juniors. Han lagde støvlerne på hylden et halvt år efter, men nu er han klar til en ny tørn for Giallorossi.
De amerikanske ejere af AS Roma, Dan og Ryan Friedkin, hilser De Rossi velkommen hjem til Rom.
– Vi er glade for at kunne overdrage AS Romas tekniske ansvar til Daniele De Rossi, da vi mener, at det lederskab og den ambition, der altid har kendetegnet ham, kan være afgørende for at jagte de mål, som holdet har foran sig indtil slutningen sæsonen, udtaler Dan og Ryan Friedkin til klubbens hjemmeside.
AS Roma ligger aktuelt nummer ni i Serie A, og klubben er ude af Coppa Italia. Klubben afskedigede tidligere på tirsdagen José Mourinho.
– Vi kendte det uopløselige bånd, der forener Daniele til klubben, men den entusiasme, hvormed han straks tog imod denne udfordring i de kommende måneder, overbeviste os yderligere om hans evne til at være en guide for spillerne og en stolt repræsentant for værdierne i denne klub.
– Velkommen hjem, Daniele, slutter ordene fra ejerne.
De Rossi stod i spidsen for SPAL fra oktober 2022 til februar 2023, men har været uden job siden.
Officielt: AS Roma fyrer Mourinho