Medie: Juventus klar til at sælge angriber i januar
Moise Kean har ikke været inkluderet i Allegris startellever mange gange i indeværende sæson. Nu skal den unge italiener måske videre.
Det er ikke mange sæsoner siden, at han blev betragtet som et kæmpe talent.
Men det kører ikke for Moise Kean i Juventus, hvor den unge italiener ikke får mange minutter.
Dertil hører at Kean heller ikke har grebet chancen, når der er faldet spilletid af til ham. Han har hverken bidraget med mål eller assists i de 472 minutter, han har spillet i Serie A denne sæson. Nu er Juventus angiveligt klar til at sælge ham.
Det skriver Fabrizio Romano i hvert fald på det sociale medie X, hvor Romano uddyber, at Juventus skulle være klar på at sælge den 23-årige italiener i januar, hvis det rette bud kommer.
Ifølge Romano vil Juventus helst sælge til en klub udenfor Støvlelandet, og Kean skulle angiveligt være klar på at tage en tur til udlandet.
Kean har tidligere spillet i Premier League, da han i perioden 2019-2021 fik 18 Premier League-kampe for Carlo Ancelottis Everton. Kean scorede to mål og lavede en enkelt assist i perioden.
Kean har kontraktudløb i Juventus i sommeren 2025.
Miliks målshow: Juventus smadrer Frosinone i pokalturnering VM-vindere kan hentes gratis til sommer: Se listen over stjernerne med kontraktudløb Medie: Monza og Fiorentina kæmper om Juventus-angriber