FIFA

Henry med stikpille til medvært: Jeg holder trofæet… du er jo Tottenham-fan

Thierry Henry skød med skarpt mod sin medvært ved mandagens FIFA The Best, da han modtog prisen for årets mandlige fodboldspiller på vegne af Lionel Messi.

Thierry Henry fik publikum til at grine med morsom stikpille til medvært ved FIFA The Best.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Mandag bød på en aften i selskab med Arsenal-legenden Thierry Henry, da FIFA’s awardshow ‘The Best’ løb af stablen.

Her blev alt fra årets mål til årets spiller kåret, og det var den argentinske verdensstjerne Lionel Messi, som fik overrakt prisen som den bedste mandlige fodboldspiller.

Messi var dog ikke til stede, og i stedet måtte Henry som vært tage imod det fine trofæ på vegne af ham. Her så franskmanden sit snit til at sende en morsom stikpille mod sin medvært.

– Jeg er glad for at acceptere denne pris af to grunde. Jeg har aldrig selv vundet den, så jeg beholder den, lød det fra Henry, før han kiggede på sin medvært, Reshmin Chowdhury, med et smil på læben og spurgte, om ikke hun er Tottenham-fan.

– Det er den anden grund. I plejer ikke at få fingrene i et trofæ, så jeg tager den her, sagde han, hvorefter publikum brød ud i latter og klapsalver.

Lionel Messi vandt prisen foran Kylian Mbappé og Erling Haaland. Ingen af de tre nominerede var til stede ved prisuddelingen mandag aften.

FIFA kårer årets hold: Offensivt og domineret af Manchester City

Du kan se det sjove klip med Henry og Chowdhury i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P