
Manchester United-midtbane på plads i Sevilla
Hannibal Mejbri fortsætter sæsonen i Sevilla. Den unge tuneser er nemlig blevet udlejet fra Manchester United.

Foto: Manchester United
Hannibal Mejbri drager mod sydligere himmelstrøg.
Således oplyser Manchester United mandag aften, at man har lejet den tunesiske midtbanespiller ud for resten af sæsonen.
Det bliver i stedet spanske Sevilla, der får fornøjelsen af at råde over Hannibal.
Der nævnes ikke noget om en købsoption i aftalen mellem de to klubber.
Flere engelske medier har dog tidligere erfaret, at skiftet kan blive gjort permanent.
Sevilla indtager lige nu 17. pladsen i LaLiga.
Hannibal står i denne sæson noteret for ni kampe i Manchester United-trøjen.