Guardiola hylder Bobb: Han har det allervigtigste
Oscar Bobb har meldt sin ankomst til Premier League. Pep Guardiola er meget begejstret for Citys nye guldfugl.
Oscar Bobb stemplede for alvor ind på Premier League-scenen lørdag.
Det unge norske talent scorede det afgørende mål til 2-3 i en dramatisk kamp mellem Manchester City og Newcastle.
Manchester City-manager, Pep Guardiola, er fuld af rosende ord til det nyeste skud på stammen hos City.
– Med det samme er det åbenlyst at Oscar har det allervigtigste. Opbakning fra sine holdkammerater. Det er vigtigere end opbakning fra manageren. Når holdkammeraterne siger ‘okay – han kan sagtens spille med os’, så er det den største succes.
Oscar Bobb står noteret for syv optrædener i Premier League, men kun 115 minutters spilletid. Det norske stortalent er primært startet på bænken for City.
Guardiola knytter i samme ombæring ind kommentar til Cole Palmer, som i sommer forlod Manchester City til fordel for Chelsea.
Mål og Highlights: De Bruyne sørger for City-sejr i sit Premier League-comeback– Vi har endnu en spiller i Bobb, som kan blive i mange år, hvis han har lyst. I øjeblikket er han tilfreds med sin spille tid, ligesom Cole Palmer var tilfreds.
– Men efter to eller tre år, så er det naturligt, at de vil have mere. Det er totalt forståeligt, og hvis jeg ikke giver dem mere spilletid, så beslutter de sig for at tage videre, siger Guardiola ifølge Manchester Citys hjemmeside.
Manchester City spiller næste gang mod Totteham i FA Cuppen fredag den 26. januar.
Nu er han en profil i Chelsea: Min plan var aldrig at forlade Manchester City