3F Superligaen

FCK tilknytter sportspsykolog på førsteholdet

Morten Bertelsen har været ansat som sportspsykolog i F.C. Københavns talentafdeling, men nu flyttes Bertelsen op på førsteholdet. Det meddeler FCK mandag.

Morten Bertelsen står iført hue og FCK-jakke
Foto: F.C. Købehavn

Teamet omkring cheftræner omkring Jacob Neestrup har fået en ny mand.

Morten Bertelsen er flyttet op fra talentafdelingen i klubben til førsteholdet, hvor han allerede er begyndt arbejdet.

Bertelsen har været på akademiet siden ansættelsen i 2021, og den nye rolle vækker glæde på ledelsesgangen i den københavnske klub.

– Vi er glade for at få Morten (Bertelsen, red.) ind som ressource omkring førsteholdet. Han har været et stort aktiv for vores dygtigste talenter og vil helt sikkert også bidrage positivt omkring seniorholdet, udtaler sportsdirektør Peter Christiansen.

Også hos Bertelsen selv glæder sig til at indgå i teamet omkring førsteholdets trup.

– Det er fedt at få muligheden for at arbejde med så stærk en gruppe af spillere og stab, som jeg nu har muligheden for. Jeg kender klubben indefra og ved, hvilke præstationskrav der er i F.C. København, og jeg ser frem til at bidrage til, at alle præsterer på højest mulige niveau, udtaler Morten Bertelsen.

F.C. København spiller årets første kamp tirsdag aften mod Rangers FC.

Rangers-boss inden FCK: En stor udfordring

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P