Premier League

Postecoglou efter intens pointdeler: Vi fortjente at vinde

Det var et intenst brag, vi var vidne til på Old Trafford søndag aften, da Tottenham tilkæmpede sig et enkelt point. Spørger man Postecoglou, skulle Spurs have haft alle tre med hjem.

Ange Postecoglou mener, at Tottenham skulle have haft alle pointene med
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Højlund scorede, og Manchester United var foran ad to omgange.

Alligevel mener Tottenhams cheftræner, Ange Postecoglou, at Tottenham fortjente at få alle tre point med hjem til London.

Australieren måtte dog se sig tilfreds med et enkelt point, da kampen sluttede 2-2, efter et opgør, der bød på både debutanter og dansker-scoring. Efter kampen blev Postecoglou interviewet af BBC.

– Vores respons på begge mål var sublim, og jeg synes, at vi var det bedre hold i anden halvleg. Vi fortjente at vinde, siger cheftræneren til BBC.

På trods af at Spurs-bossen synes, at de burde have fået fuldt udbytte, udtrykker han stadig en stor tilfredshed med sine spillere, der gav alt, hvad de havde.

– Man vil jo altid ønske at vinde kampen, men samtidig kunne jeg ikke være mere stolt af mine spillere, udtaler australieren til BBC.

Efter det intense opgør ligger Tottenham fortsat på femtepladsen i Premier League, hvor de har ligeså mange point som rivalerne fra Arsenal, der dog har spillet en kamp mindre.

Mål og Highlights: Højlund-drøn i intens deler mellem United og Spurs

Manchester United går med det ene point forbi Brighton, der ligeledes har spillet en kamp mindre, og De røde djævle indtager dermed syvendepladsen i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P