Lyngby forlænger med anfører
Lyngby Bolkdklub har forlænget kontrakten med Marcel Rømer.
Marcel Rømer forlænger kontrakten i Lyngby.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Den erfarne midtbanespillers kontrakt stod til at udløbe efter sæsonen, men nu har de to parter papir på hinanden indtil sommeren 2025.
– Marcel er en utrolig vigtig og central figur for os både på og udenfor banen i Lyngby Boldklub, og han har udviklet sig til en vaskeægte kulturbærer i de 4,5 år, som han efterhånden har været her i.
– Han er en type, der altid går forrest, og vi er naturligvis utroligt glade for, at han også fremadrettet er at finde i kongeblåt, siger klubbens fodboldchef, Nicas Kjeldsen.
32-årige Marcel Rømer har foreløbigt spillet 132 kampe for Lyngby.
Han er i gang med sin femte sæson i klubben, hvor han har spillet 17 kampe i Superligaen.