Serie A

Lazio revancherede sig mod Lecce i danskeropgør

Lazio tog i søndagens tidligere Serie A-kamp revanche mod Lecce, som de tabte til i sæsonens første kamp.

Lazio slog Lecce i Serie A.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Én dansker startede og en anden dansker sluttede.

Gustav Isaksen startede i Lazios hjemmekamp mod Lecce men blev pillet ud ved pausen, mens Patrick Dorgu blev skiftet ind til de sidste fem minutter.

Det var dog Lazio og Isaksen, der trak sig sejrrigt fra kampen, da Felipe Anderson med sin scoring efter 58 minutter blev matchvinder.

Forinden havde Lazio-danskeren haft en fin mulighed allerede efter 13 minutters spil, men Isaksens ‘tåhyler’ blev reddet af Lecce-målmand Falcone.

Med sejren fik Lazio og Isaksen en form for revanche for 2-1-nederlaget til Lecce i sæsonåbneren, der også var danskerens debut i Rom-klubben, præcis som Isaksen i Lazios kampblad havde ytret ønske om:

Isaksen om sine fem måneder i Lazio: Gået fra dreng til mand

Med den snævre sejr hopper Lazio hele vejen fra ottendepladsen til femtepladsen i Serie A, en position de dog allerede senere søndag kan miste til Bologna og mandag til Atalanta.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P