Lazio-fansene hylder kræftsyg legende: Vi står sammen med dig
I Lazio glemmer de ikke klubbens tidligere helte, og klubbens fans havde derfor en helt særlig besked til den tidligere succestræner.
187 kampe og syv titler.
Sven-Göran Erikssons tid i Lazio fra sommeren 1997 til og med 2000 står til stadighed som en storhedstid for Rom-klubben.
Den svenske træner stod blandt andet bag klubbens seneste mesterskab i 99-00-sæsonen, og med yderligere to pokaltitler samt en række mindre titler glemmer de ikke den 75-årige svensker lige foreløbigt i den italienske hovedstad.
Det bevidste klubbens fans forud for søndagens hjemmekamp mod Lecce, hvor klubbens nordkurve fremviste et støtte-banner til den kræftsyge svensker.
Svensk træner ramt af kræft: Har måske et år tilbage– Kampen er begyndt. Mr. Sven – vi står sammen med dig, lyder det på banneret.
Sven-Göran Eriksson kom til Lazio efter en længere periode hos Genoa-klubben Sampdoria. Fra 1984 til 1987 stod han i spidsen for Lazios hovedstadsrivaler fra AS Roma.
Den legendariske svensker har desuden klubber som IFK Göteborg, Benfica, Fiorentina, Manchester City og Leicester på sit cv, ligesom han har været landstræner for både England, Mexico, Elfenbenskysten og Filippinerne. Han indstillede sin karriere i februar 2023 efter senest at have fungeret som sportsdirektør i svenske IF Karlstadt fra den tredjebedste række.