Kjær-assist og mareridt for Nissen Kristensen – AC Milan slår AS Roma
Søndag aften slog AC Milan forholdsvis komfortabelt AS Roma hjemme på San Siro i en kamp, som Rasmus Nissen Kristensen formentlig gerne vil glemme.
For femte kamp i træk i Serie A-sammenhæng startede Simon Kjær søndag aften inde, da AC Milan slog AS Roma 3-1.
Inde startede AS Roma-cheftræner José Mourinho derimod langt fra, efter han som følge af sit røde kort mod Atalanta i sidste uge var henvist til tribunerne, men det afholdt nu ikke AC Milan-fansene fra at buhe af den tidligere Inter-træner, da han under opvarmningen blev vist på storskærmen.
Hjemmeholdets fans kunne allerede efter 11 minutters spil skifte buh-råb ud med jubelråb, da Yacine Adli snørrede en frembrusende Rasmus Nissen Kristensen og fra feltkanten lagde bolden i mål til 1-0.
Ti minutter efter pausen viste Simon Kjær sig andeledes positivt frem, da han efter et hjørnespark heade Olivier Giroud helt fri foran mål – en chance franskmanden på ingen måde kunne misse, og så stod der 2-0.
Argentinske Leandro Paredes reducerede med 20 minutter tilbage af kampen til 2-1 på straffespark, som Davide Calabria noget klodset havde begået.
José ‘Harry Potter’ Mourinho: Sæt ikke spørgsmålstegn ved min professionalismeKampens flotteste mål faldt med syv minutter tilbage af kampen, da Theo Hernandez lukkede og slukkede med sin scoring til 3-1.
Igen så Rasmus Nissen Kristensen mildest talt skidt ud, da Theo Hernandez fandt landsmanden Olivier Giroud fem-seks meter fra feltet og med danskeren i ryggen.
Fenerbahce bekræfter AC Milan-bosnier: Kun lægetjek manglerDen erfarne franskmand sendte med hælen bolden igennem benene på den danske landsholdsspiller til Hernandez, der havde fortsat sit løb, og uden så meget som et sekunds betænkningstid klaskede han bolden ind via overliggeren bag Mile Svilar i AS Roma-målet.
Med sejren holder isolerer AC Milan sig på tredjepladsen i Serie A, hvor de både har langt op til Juventus på andenpladsen og langt ned til Fiorentina på fjerdepladsen. AS Roma er fotsat helt nede på niendepladsen.