Ærlig Ten Hag: Sancho har været et problem hele vejen igennem
Jadon Sancho har skabt problemer i Manchester United længe før, Erik ten Hag kom til som manager, lyder det nu fra hollænderen.
Jadon Sancho er færdig i Manchester United, og det er vanskeligt at forestille sig en retur.
Det forholder sig dog sådan, at den 23-årige kantspiller, trods sit lejeophold i Dortmund resten af sæsonen, har kontrakt hos De Røde Djævle til sommeren 2026.
Forud for Uniteds kamp mod Tottenham søndag har manager Erik ten Hag forklaret, at det ikke kun har været under hans tid i klubben, at Sancho har skabt problemer.
– Nu er han i Dortmund. Efter han blev købt, et år før jeg kom hertil, var der problemer. Vi har haft problemer hele vejen igennem, så I kan nok regne ud, at hans ophold i Manchester United indtil videre ikke har været nogen succes, siger Erik ten Hag til Sky Sports.
Dortmund CEO: Jadon Sancho har et problemSelvom det måske ikke lyder som en manager, der glæder sig til at blive genforenet med sin spiller, så lukker Ten Hag ikke muligheden fuldstændig.
– Nu tager han tilbage til Borussia Dortmund, så jeg ønsker ham held og lykke. Jeg håber, vi håber alle, at han gør det godt der, at han bliver succesfuld. Vi må se, hvad der kommer til at ske, siger den 53-årige hollænder.
Direkte adspurgt, om Sancho skylder en undskyldning, lød det fra Ten Hag:
Mål og Highlights: Sancho-comeback og assist i sikker Dortmund-sejr– Vi har sagt det før. Jeg ønsker ikke at vende tilbage til det punkt hele tiden. Han ved, hvad han skal gøre, for det har vi gjort klart. Det var også helt klart og tydeligt omkring hans præstationer, så lad os stoppe denne diskussion. Han er i Dortmund, og vi ønsker ham al mulig held og lykke, lyder det en smule kryptisk fra United-manageren.
Jadon Sancho gjorde lørdag comeback for Dortmund, da Ruhr-klubben slog Darmstadt med 0-3. Jadon Sancho blev skiftet ind i anden halvleg, hvorefter han lagde op til Marco Reus’ scoring til 0-2.