Vilde scener: League One-kamp afbrudt efter baneinvasion
League One-kampen mellem Reading og Port Vale er blevet afbrudt, efter at en fangruppering har invaderet banen.
Kampen mellem Reading og Port Vale i League One er blevet afbrudt.
Readings fans har stormet banen i protest mod klubbens ejer Dai Yongge.
Klubbens ejer er ikke just populær blandt Readings fans. Mange tilhængere af klubben mener, at Dai Yongge kører klubben i jorden, på grund af dårlig økonomisk ledelse.
Det markerede Readings fans i den grad, da de tog til grønsværen for at sende et klokkeklart signal til klubbens ledelse.
Se videoen af invasionen her:
Reading ligger lige nu på 21. pladsen i League One med 23 point. På grund af økonomiske problemer, så har klubben også fået fratrukket fire point.
For bare 11 år siden var Reading en del af det fineste fodboldselskab i England. Efter ti år i Championship, rykkede klubben i sidste sæson ned i den tredjebedste række, og nu er The Royals faretruende tæt på nedrykning til den fjerdebedste engelske række.
Liste: Disse spillere har lavet flest mål og assists kombineret i Premier League de seneste 10 år